Koncertbillen

Koncertbillen
Ring for pris! 
   
Når Spillebillen spiller op til koncert for børnene, kan vi komme som duo, trio eller kvartet. Musikerne er: Troels Skovgaard på guitar, Jon Bruland på bas, Rune Harder Olesen på percussion og Karen Marie Bille på sang, hop og fortælling. Koncerterne er interaktive og lægger op til at både børn og voksne er med hele vejen. Musikken er iørefaldende og levende og tilsat masser af humor, fantasi og bevægelse.

Sangene er fra Spillebillens 4 udgivelser: ”Små sange til de små”, ”Ballondans”, ”Tumlebiller og dansemus” og ”Musinantes måne”. Vi tilpasser koncertindholdet alt efter, hvilken aldersgruppe vi spiller for, men vi kan lave koncerter for børn 0-8 år. Koncerterne er afprøvet i store rum, små sale og på udendørs scener, og det fungerer fint alle steder. Prisen afhænger af, hvor mange vi kommer.