Tumlebillen - ud af huset..
Når tumlebillen rykker ”ud af huset”, tilbyder vi undervisning og inspiration til forældre, pædagoger, dagplejemødre m.fl.. Underviserne er Mette Vainer Wegloop og Karen Marie Bille, som de sidste 5 år har undervist sammen i Spillebillen i Peder Skrams Gade. Mette er uddannet ergoterapeut og har bl.a. skrevet bogen ”Leg med din baby”. Karen Marie Bille er uddannet musikpædagog og har bl.a. sammen med Mette udgivet ”Tumlebiller og dansemus”.
Vi tilbyder flere forskellige slags undervisningsforløb af kortere eller længere varighed. Det kan f.eks. være en times tid for forældre og børn, hvor vi både laver rytmiklege og bygger motoriske forhindringsbaner. Det kan også være et kursus for dagplejere og børn, hvor vi både giver børnene en god musikalsk og bevægelsesmæssig oplevelse og samtidig giver de voksne inspiration med hjem til deres daglige arbejde med børnene. Aldersgruppen er ca. 0-5 år, og prisen afhænger af, hvilken form I vælger.